MARITIME OPLEVELSER

Esbjergs store museum

30 april 2021

Fiskeri- og Søfartsmuseet er Esbjergs stjernemuseum, som har en permanent udstilling om fiskeriet, ikke mindst fra den store Esbjerg havn, og en lang række temaudstillinger…

UDSTILLINGER OG AKTIVITETER

Tag på muslingefestival

24 maj 2021

Kan du lide skaldyr og fisk, så er der alle tiders chance for at få en god oplevelse med især skaldyr, hvis du vælger at…

Tag på østerssafari

14 april 2021

Hvis I har mod på det, så er der mulighed for at samle jeres egne østers flere steder i landet. I Limfjorden og i Vadehavet…

Seneste indlæg

Tag på muslingefestival

Tag pa muslingefestival 682x351 - Tag på muslingefestival

Kan du lide skaldyr og fisk, så er der alle tiders chance for at få en god oplevelse med især skaldyr, hvis du vælger at deltage i Muslingefestivalen i Løgstør – en dejlig by ved Limfjordens bred. Endnu er det ikke ganske klart, om eventen bliver gennemført i 2021, men hvis den gør, ligger den i uge 28, og her er der mulighed for både at smage på sagerne og lære mere om den særlige form for fiskeri, som fiskeriet efter muslinger udgør.

Højdepunktet i muslingefestivalen er fredag aften, hvor en helt særlig institution, der kaldes Det Mobile Kogelaug, serverer ikke mindre end ét ton muslinger. Er man ikke fortrolig med at spise muslinger, kan man få det prøvet ved den lejlighed.

Kunst, musik og mad

Muslingefestivalen er ikke blot muslinger, men også en event, der både sætter fiskeriet i scene og giver rum for, at både lokale og nationale kunstnere og musikere kan performe, ligesom der er marked, hvor kunsthåndværkere udstiller og sælger deres hjemmelavede produkter.

Mad er der selvfølgelig masser af. Ikke blot fredag aften, men hele den følgende weekend, hvor kokke tilknyttet Løgstør Muslingelaug laver mange forskellige retter med muslinger. Det er en event, der rækker fra hav til bord og giver folk uden for fiskeriet mulighed for at stifte direkte bekendtskab med dette spændende erhverv.

Har man børn, vil der også være masser af aktiviteter for dem. Blandt andet kan de udfolde deres kunstneriske talenter i et samarbejde med de kunstnere, der arbejder med nogle af de kunstprojekter, der afvikles. Mellem muslingemåltiderne kan det være spændende for forældre og andre at følge deres engagement i de små kunstværker.

Spændende oplevelser på Maritimt Center

Spaendende oplevelser pa Maritimt Center 682x351 - Spændende oplevelser på Maritimt Center

Maritimt Center i Svendborg er centreret omkring det smukke gamle havnepakhus i Svendborg; en bygning fra 1872, som de fleste, der har sejlet med Ærø-færgen, har oplevet og beundret. Centret arrangerer sejlture med nogle af de smukke sejlskibe, som er bevaret i Svendborg, der er kendt af de fleste som en gammel søfartsby. Herfra stammer et af landets største foretagender, A. P. Møller Mærsk, og det siger jo ikke så lidt om byens stolte traditioner inden for søfart.

Masser af events i 2021

Maritimt Center har planlagt en lang række events, som løber af stablen i 2021, og som vil være spændende at deltage i, hvis man har interesse for søfart og miljøet omkring de gamle sejlskibe.

Fra sidst i juni til den 20. august kan man således komme på tur med skonnerten Meta. I løbet af en fire timers sejltur kommer man rundt til en del forskellige småøer i det sydfynske øhav og har mulighed for at besøge de idylliske småbyer på øerne. Man kan også vælge en romantisk solnedgangstur, som kun tager den halve tid.

Børnene kan deltage i en fantastisk piratdag, hvor de får mulighed for at lære gamle sørøverkneb – blandt andet at binde knob, og de får mulighed for at prøve at slå tov på en reberbane, sådan som man fremstillede tov i gamle dage.

To kapsejladser

Der bliver også arrangeret to kapsejladser. Den ene er et løb Fyn rundt, hvor der deltager en række bevaringsværdige sejlskibe. Det andet er Svendborg Classic Regatta, som er en kapsejlads designet for de smukke klassiske lystbåde, som der stadig sejler mange af i de danske farvande.

Glæd jer til de mange events i 2021.

Esbjergs store museum

Esbjergs store museum 682x351 - Esbjergs store museum

Fiskeri- og Søfartsmuseet er Esbjergs stjernemuseum, som har en permanent udstilling om fiskeriet, ikke mindst fra den store Esbjerg havn, og en lang række temaudstillinger om andre aspekter af det maritime liv.

Her kan man se alt fra komplette fiskerbåde udstillet sammen med alt muligt udstyr til fiskeriet. Der er også udstillinger, som mere generelt beskæftiger sig med livet på og i havet – udstillinger om sæler, Vadehavets natur ligesom der er et akvarium og en udstilling, der viser udviklingen på off shore området. Det sidste har i høj grad afløst fiskeriet fra Esbjerg havn, som i dag er samlested for store havvindmøller og hjemsted for forsyningsskibe, proviantleverandører og mange andre, som lever af at forsyne den voksende off shore industri med det nødvendige materiel og udstyr.

Fiskeriet i centrum

Det er imidlertid fiskeriet, der er kernen i udstillingen på Fiskeri- og Søfartsmuseet, og man kan blandt andet se specialudstillingen ‘Danmarks vildeste fiskereventyr’ som beskæftiger sig med det særlige Esbjerg-fiskeris udvikling og glansperiode. ‘Her lugter af penge’ sagde man tidligere, når man nærmede sig Esbjerg og kunne lugte de store fiskemelsfabrikker, som fik deres leverancer fra de mange Esbjerg-kuttere.

Skulle besøget på museet give dig mere lyst til at spise fisk, kan det være en god idé at prøve Fiskekasser fra Måltidskasser. Det er en specialmåltidskasse, som rummer mange fiskemåltider og giver dig alle opskrifter og råvarer, som du skal bruge for at lave spændende fiskeretter til dig og familien.

Relanceret 2019

Fiskeri- og Søfartsmuseet blev relanceret i 2019 efter en at have fået skabt en ny grundfortælling om museet og dets mission. Fokus er blevet bredere på ikke blot fiskeri, men også natur og miljø i forbindelse med havet.

Tag på østerssafari

Tag pa osterssafari 682x351 - Tag på østerssafari

Hvis I har mod på det, så er der mulighed for at samle jeres egne østers flere steder i landet. I Limfjorden og i Vadehavet arrangeres der i sæsonen guidede ture, hvor man samler og spiser østers – og gerne også fylder spanden, så man kan tage østers med hjem til sit eget køkken, hvor man kan nyde naturens overskud.

I Limfjorden er der mulighed for at deltage i jagten på de berømte limfjordsøsters, men du kan også samle de amerikanske stillehavsøsters, som breder sig invasivt – så man kan sige, at jo flere af dem, du spiser, jo bedre er det.

Der er også mulighed for at smage østers på anden vis, hvis du ikke har mod på selv at samle dem, men vi vil absolut anbefale at prøve en af de guidede safarier. Egen mad i egen gryde er rigtig dejligt.

Vadehavets perler

Også i Vadehavet arrangeres der hvert år østerssafari efter de fine skaldyr, man næsten kan kalde Vadehavet perler. Sæsonen går fra oktober til april, hvor vandet er koldt og der derfor ikke er nogen videre risiko for bakterievækst i de sarte skaldyr.

Det er ikke mindst i det lave vand omkring Rømø, at man går på jagt efter østers. Her er vandet friskt og de mange østers har en fantastisk smag af hav og tang.

Også i Vadehavet er de amerikanske stillehavsøsters et voksende problem. De er formentlig kommet hertil i ballasttankene på et skib, der så har tømt tankene ud i havet, og så har de udenlandske østers fået fat. De smager dog også fortræffeligt, så det er bare om at komme i gang med at samle!