Spændende oplevelser på Maritimt Center

Spaendende oplevelser pa Maritimt Center 682x351 - Spændende oplevelser på Maritimt Center

Maritimt Center i Svendborg er centreret omkring det smukke gamle havnepakhus i Svendborg; en bygning fra 1872, som de fleste, der har sejlet med Ærø-færgen, har oplevet og beundret. Centret arrangerer sejlture med nogle af de smukke sejlskibe, som er bevaret i Svendborg, der er kendt af de fleste som en gammel søfartsby. Herfra stammer et af landets største foretagender, A. P. Møller Mærsk, og det siger jo ikke så lidt om byens stolte traditioner inden for søfart.

Masser af events i 2021

Spaendende oplevelser pa Maritimt Center 1 - Spændende oplevelser på Maritimt Center

Maritimt Center har planlagt en lang række events, som løber af stablen i 2021, og som vil være spændende at deltage i, hvis man har interesse for søfart og miljøet omkring de gamle sejlskibe.

Fra sidst i juni til den 20. august kan man således komme på tur med skonnerten Meta. I løbet af en fire timers sejltur kommer man rundt til en del forskellige småøer i det sydfynske øhav og har mulighed for at besøge de idylliske småbyer på øerne. Man kan også vælge en romantisk solnedgangstur, som kun tager den halve tid.

Børnene kan deltage i en fantastisk piratdag, hvor de får mulighed for at lære gamle sørøverkneb – blandt andet at binde knob, og de får mulighed for at prøve at slå tov på en reberbane, sådan som man fremstillede tov i gamle dage.

To kapsejladser

Spaendende oplevelser pa Maritimt Center 2 - Spændende oplevelser på Maritimt Center

Der bliver også arrangeret to kapsejladser. Den ene er et løb Fyn rundt, hvor der deltager en række bevaringsværdige sejlskibe. Det andet er Svendborg Classic Regatta, som er en kapsejlads designet for de smukke klassiske lystbåde, som der stadig sejler mange af i de danske farvande.

Glæd jer til de mange events i 2021.